Husorden

Husorden

Fællesområde

1. Det er påbudt alle beboere at værne om fællesområderne, det er således ikke tilladt at smide affald, papir mm. på området, afbrække grene eller på anden måde beskadige vores fællesarealer.


2. Boldspil på foreningens område er tilladt under hensyntagen til nærliggende bebyggelser.


3. Forældre har ansvaret for, at deres børn overholder ovenstående regler.


4. Ejere af husdyr er forpligtet til at sikre, at husdyrene ikke er til gene for grundejerforeningens beboere.


5. Hundeluftning på fællesarealerne er kun tilladt såfremt hunden føres i snor, hundeejeren er forpligtet til straks at fjerne efterladenskaber.

Færdsel

6. Kørsel må kun finde sted på områdets dertil indrettede areal, med mak­simum 15 km i timen og skal ske med størst mulig hensyntagen.


7. Motorkøretøjer må ikke efterlades i tomgang, og ikke henstilles således at de generer ind og udkørsel for andre motorkøretøjer.


8. Campingvogne og trailere må ikke henstå på parkeringspladserne i længere tid, uden tilladelse fra bestyrelsen.


9. Signalhorn må ikke benyttes på området.


10. Gæster til fælleshuset kan bruge parkeringspladsen ud mod Damtoften ved indkørslen til Uvelse Have.


11. Parkering af last-, fragt-, flytte-, og rutebiler eller lignende, må ikke være til væsentlig gene for naboerne.


Affald

12. Alt storskrald ved den enkeltes beboelse, må ikke henstå i længere tid (max. 1 uge). Det er den enkeltes ansvar, at borttransportere affaldet til containerpladsen.


Fællesskuret

13. Ved lån af redskaber i fælleskuret returneres de samme dag eller efter endt brug.


14. Fællesskuret skal altid være aflåst efter endt brug, dog altid om natten.


15. Bilvask skal foregå på vaskepladsen ved fællesskuret.


Haver

16. Der må ikke, på havearealet, findes sammenhængende beplantning eller store træer, der vil skygge for sol og udsigt eller være til væsentlig ulempe for de omkringboende.


17. Hegn, hæk eller lignende omkring have arealet vedligeholdes på egen side. Hvor de nævnte hegn m.v. vender mod sti, veje, fællesarealer eller lignende, vedligeholdes på begge sider.


18. Hegn, hæk eller lignende må ikke gives en højde, der overstiger 180 cm.


19. Hegn mod naboer, veje, stier og fællesarealer skal udføres af træ, der holdes i farven moseeg, hvidt, gråt eller sort.


Her kan du downloade "Husorden" som pdf.